Ingredienser |
450 g Nye små kartofler 450 g Tomater, modne 1 tsk Salt 0,5 tsk stødt chili 0,5 tsk Gurkemeje, stødt 5 spsk Olie 150 g Skalotteløg 0,5 tsk Garam masala 3 stk Grønne chilli 4 cm Ingefærrod skæres i julienne 1 tsk Sukker
|
|
Fremgangsmåde |
Opvarm olien. Skræl de små løg og steg dem hele over middel blus i 5 minutter.
Kom de små hele kartofler sammen med løgene, tilsæt salt, stødt chili og gurkemeje og steg det hele i 5 minutter. Skru derefter ned for blusset. Dæk gryden med et hult tallerkenformet låg og hæld kogende vand i låget. Kom ikke vand i retten ! Når kartoflerne er næsten kogte, kommes tomatbåde i sammen med fintskårne grønne chili, ingefærjuliennes og sukker. Skru højt op for blusset og kog videre. Tomater og kartofler skal være kogte, men ikke bløde, når retten er færdig.
Serveres drysset med garam masala og hakket frisk grøn koriander eller persille. Denne ret er en bhojia; hvilket betyder en eller flere grønsager tilberedt uden ekstra væde. Med andre ord, grønsagerne tilberedes i deres egen saft. Skønt kogte skal de være faste og må ikke koge ud.
Teknikken med at have varmt vand i låget er et væsentligt hjælpemiddel ved tilberedningen af mere raffinerede vegetarretter.
|
|